HIIT træning
andre

Kom i form inden festival med HIIT træning

h3322

HIIT er en forkortelse for High Intensity Interval Training. Dette er bevist til at være en af de mest effektive træningsformer, hvis du ønsker hurtige resultater med din træning. En HIIT workout presser dig på både udholdenhed og styrke og garanterer sved på panden.

Hvis du leder efter en træningsform, der virkelig kan få dig i den form, du længe har drømt om, så er HIIT løsningen. Læs mere her om de mange fordele ved denne træningsform og få inspiration til at komme godt i gang.

Fordele ved HIIT træning

Højintensitetstræning har mange fordele for din krop:

  • Det hjælper din krop til en højere laktattolerance, hvilket forbedrer din fysiske form.
  • De eksplosive øvelser hjælper kroppen med at danne flere hurtigt sammentrækkende hvide fibre.
  • Effektiv for god muskeldefinition.
  • Forbedrer cardio evner.
  • Sænker insulinresistens.
  • Effektiv for vagttab.
  • HIIT workouts kan udføres på kort tid.

Er der forskel på HIIT og HIT?

Det ekstra ’I’ står for interval. Det vil sige, at i HIT træning er der ikke nødvendigvis fokus på intervaltræning under din workout. Dette gør det dog ikke nødvendigvis mindre hårdt. For HIT træning vil være en kortere workout, hvor intensiteten er helt i top. Det vil sige, at i stedet for at presse din puls og dine muskler i et tidsrum, og så giver det en lille pause før intensiteten stiger igen, så bliver du ved og ved med at presse din puls og din krop til du er helt færdig. Dette er også en super effektiv træningsform, hvis du ønsker hurtige resultater. Dette er også en smart træningsform for dig, der gerne vil være seriøs med din træning, men er begrænset på tid i din hverdag.

Kom i gang med HIIT træning

HIT

Synes du HIIT lyder interessant, så tøv ikke med at give det et skud. Der er flere måder at dyrke denne træning på. Måske du ved allerede nu, at du træner bedst hjemme i din have, eller måske du elsker holdtræningen i fitness. Hvis du endnu ikke ved, hvordan du træner bedst, så kan du her få lidt gode råd til at komme i gang.

En god måde at komme i gang med HIIT på, hvis du ikke har trænet meget før, er at melde dig ind i et fitnesscenter, der tilbyder denne form for træning. Det kan både være de tilbyder det i form af holdtræning eller med en personlig træner.

Holdtræning foregår ofte således, at I er en større eller mindre gruppe mennesker i en sal, der sammen laver en workout med en fitnessinstruktør, der både er med i træningen og går rundt og vejleder jer. Mange finder denne form for træning meget motiverende og effektiv, fordi træningen er tilrettelagt for dig, og du bliver hele tiden motiveret til at presse dig selv til dit yderste.

I nogle fitnesscentre har du mulighed for at booke et forløb med en personlig træner. Dette er også en super effektiv og motiverende løsning. Dette er især en god løsning for dig, der har svært ved at komme afsted. Her har du en træner, der både forventer og kræver noget af dig, hvilket forhindrer dig i at finde på undskyldninger for dig selv. Her er du mere forpligtet, fordi du har et betalt samarbejde, og din træner vil gøre alt, hvad der er muligt for, at du når dine personlige mål.

En anden måde at træne på, er at gøre det selv derhjemme. Hvis du har et rum i din bolig med plads nok eller en gård eller have, kan dine HIIT workouts sagtens udføres her. Det eneste dette kræver er bare et træningsprogram og noget viljestyrke. Træningsprogrammet kan du enten få hjælp til at udforme af en professionel eller du kan finde inspiration på nettet. Viljestyrken er nødvendig for at opnå resultater på denne måde. Her er der nemlig ingen andre end dig selv, der kan presse dig, motivere dig og holde dig i ørerne. Dog giver hjemmetræning en enorm frihed, fordi du ikke skal indrette dig efter andres tidsplaner. Du kan blot træne lige når du bedst har tid og energi.

Lav dit eget HIIT træningsprogram

HIIT øvelser

Hvis du helst vil træne hjemme, kan du være nødt til selv at udforme dit træningsprogram. Der er mange steder at hente inspiration til dette på nettet, hvor du kan finde gode råd til din træning og eksempler på gode øvelser, du kan lave derhjemme. Her kan du få inspiration til nogle gode HIIT øvelser:

  • Planken. Denne kan både laves på hænder eller albuer, eller du kan bevæge dig op og ned fra strakte arme til albuer.
  • Disse kan både laves almindeligt, hvor du laver en række gentagelser på hvert ben, eller du kan vælge at skifte ben mellem hver gentagelse. Du kan også lave dem som jump lunges, hvor du hopper ud i øvelserne.
  • Squats kan laves på rigtig mange måder. Nogle af de mest effektive i HIIT træning er jump squats eller sumo jump squats.
  • Mountain climbers. Kan både laves i højt eller kontrolleret tempo.
  • Mavebøjninger. Mavebøjninger kan lave på utallige måder. Du kan med fordel vælge nogle dynamiske øvelser for at få flere muskelgrupper med, og for at holde pulsen høj.
  • Disse kan også kombineres med armbøjninger.
  • Høje knæløft. Disse kan justeres i højde og tempo. Sæt eventuelt arme på for ekstra udfordring.
  • Dette kræver naturligvis et sjippetov eller et lignende tov, der kan bruges.

Hvis du er nybegynder skal du starte roligt ud. Ellers kan du nemlig komme til at presse din krop hårdere end der er sundt. Træn heller ikke mere end 30 minutter, når du træner højintensitetstræning. Hvis du er øvet i HIIT og gerne vil have ekstra udfordring, kan du tilføje ekstra vægt til nogle af øvelserne for øget belastning.

På Youtube kan du finde mange gode videoer, der guider dig gennem hele træningssessioner. Dette kan være en rigtig god hjælp, hvis du er nybegynder.

Kom i gang med HIIT i dag og oplev de vilde resultater på din egen krop.

Kommentarer lukket til Kom i form inden festival med HIIT træning