Noder
andre

Musik kan være med til at forbedre dit helbred

h3322

Mange af os tænker musik som en stor del af vores identitet, og vi ville bestemt ikke være foruden den. Men vidste du, at musik faktisk også kan være med til at forbedre dit helbred? Mange undersøgelser viser, at musik kan virke både helende og afslappende på sindet. Der findes ligefrem musikterapi, som kan anvendes i forskellige sygdomssammenhænge, både psykiske og fysiske. Hvis du gerne vil vide mere om musikkens helbredende egenskaber, så læs med her. 

Sygdom

Som supplement til øvrig behandling

Der er ingen tvivl om, at de fleste sygdomme påkræver en form for medicinsk behandling i et eller andet omfang. Herudover kommer det, at det nogle gange kan være så alvorligt, at patienten måske har brug for personlig assistance for at komme igennem hverdagen. I disse tilfælde kan man naturligvis ikke forvente, at musik vil fungere som en decideret kur. Til gengæld kan musikken være med til at lindre og til at gøre sygdomsforløbet mindre opslidende. 

Du kender sikkert følelsen af helt ren og uspoleret glæde, som musik kan vække i dig. Den følelser kan være med til at styrke dit mentale velbefindende, og det samme gælder for en patient, der er i gang med et langt sygdomsforløb. Det kan eksempelvis bevirke, at patienten undgår depressive symptomer, og dermed kan musikken være med til at forhindre yderligere medicinering. Der er ligefrem nogle, der oplever den som smertedæmpende, selvom der ikke er nogle kliniske beviser for dette.  

Musik

Som forebyggelse 

Det kan måske virke lidt skørt at høre musik på recept. Men det kan faktisk virke forebyggende, hvis du giver dig selv tid til at fordybe dig i musikkens verden en gang om dagen. Det virker både afstressende og samtidig også opbyggende. Når du hører musik, du godt kan lide, kommer du i bedre kontakt med dig selv. På den måde bliver det også lettere at mærke, når noget ikke helt fungerer, som det skal. Hvis du holder øje med dig selv, vil du ofte kunne fornemme sygdomme i deres opstartsfase. Det gør, at behandlingen kan igangsættes hurtigere, og så bliver selve sygdomsprocessen ofte mindre omfattende at komme igennem. Musik kan derfor både forebygge og forberede.

Kommentarer lukket til Musik kan være med til at forbedre dit helbred