cykel
andre

Dét kan du bruge sommeren på i stedet

h3322

De fleste af os har efterhånden erkendt, at vi ikke kommer på festival i år. Stort set alle festivaler i Danmark er aflyst, og nu sidder vi tilbage med en hel masse weekender i kalenderen, hvor vi simpelthen ikke ved, hvad vi skal.

Du kan selvfølgelig mindes de gode tider ved at kigge på denne festivaloversigt for 2020, som ikke kommer til at blive opfyldt, men du kan jo også kaste dig ud i det og finde på noget andet. Læs med her, og få ideer.

Kør Danmark rundt på cykel

Vi kan lige så godt erkende, at der er stor risiko for, at vi ikke kommer til at flyve det næste lange stykke tid. Derfor kan du ikke sådan lige planlægge en lækker ferie Sydpå i stedet for din festival. Men har du egentlig nogensinde udforsket Danmark fra dit cykelsæde?

afstand

Du kan få helt vildt mange gode oplevelser ved at cykle landet rundt, og du vil hurtigt opleve, hvor stor forskel der er på de forskellige landsdele. Det gælder både, når det kommer til natur og lokalkultur, og det er virkelig værd at sætte sig ind i. Der er noget mærkeligt ved, at så få af os kender det land, vi bor i, ordentligt. Dette kan du ændre ved at pakke rygsækken, springe op på cyklen og afsætte en måned til at kæmpe dig igennem de danske landeveje. Hvis du savner festivalen alt for meget, må du simpelthen bare tage høretelefonerne med, så du kan lytte til dit yndlingsband undervejs.

Optag den interesse, du for længst har opgivet

Mange af os tager på festival, fordi vi føler os frie og lettede fra hverdagens ansvar, når vi sover i telt, drikker lunken øl og danser rundt til langt ud på natten. Men der er faktisk andre måder at vende tilbage til mere sorgløse tider på. Prøv for eksempel at genoptage en af dine interesser, fra da du var yngre. Det kunne for eksempel være at tegne, male, dyrke en bestemt sport eller at spille PlayStation. Det betyder ikke så meget, præcis hvad interessen gør ud på.

Det handler mest om fornemmelsen af frihed og om at gøre noget, simpelthen fordi du bare har lyst til det. På den måde kan du sagtens få følelsen af at ansvaret gemmes væk, selvom du er derhjemme. Det er selvfølgelig ikke helt det samme som en uge på Roskilde, men det kan trods alt hjælpe dig med at slå hjernen lidt fra.

Kommentarer lukket til Dét kan du bruge sommeren på i stedet