Skab musik helt fra bunden
Et instrument siges at være en god blanding af håndværk og kunst. At skabe et instrument, der lyder godt, kan være komplekst, men det er ikke uden for rækkevidde. Instrumentet er naturligvis en essentiel del af musikken, og med lidt gåpåmod og den erfaring man hen ad vejen vil erhverve sig, kan du helt selv udforme et instrument. Det siger sig selv, at du som musiker ikke kan blive meget mere forbundet med et instrument end hvis det er ét, du selv har lavet fra bunden. Så hvis du er ivrig efter at lære nye håndværk og i forvejen er en musiker, der sætter høj standard for dine instrumenter, kan du nu lære hvordan man billigt kan skabe sin egen musik “helt fra bunden”. Apropos at skabe noget fra bunden, kan du også overveje at lave dit eget hjemmestudie. Du skal blot have fat i nogle billige materialer og læse lidt op på de forskellige processer.
Instrumentvalg
Som sagt kan det at lave sit eget instrument være en kompleks affære, men nogle instrumenter er naturligvis nemmere at lave end andre. Eksempelvis er en violin eller en guitar ikke det nemmeste instrument at skabe på egen hånd, og man bør lære materialerne, teknikken og teorien at kende før man kaster sig ud i sådanne projekter, der nemt kan gå hen og blive langvarige. Start for eksempel med at lave nogle percussion instrumenter. Du kan forsøge at regne på deres lyd ved hjælp af elementær fysik. Måske vil du opleve at dit nye instrument inspirerer dig til at udforske en ny genre eller stilart indenfor musikken. Eksempelvis kunne en hjemmelavet tamburin kaste dig i retning af old-school rock ‘n roll eller et sæt maracas kunne sætte fut i maskineriet og gøre dig til det nye store navn indenfor salsa.
Lyd er bølger
Sådan har du helt sikkert hørt før. Øret opfanger fysiske molekylære svinger, der forplanter sig som bølger, som lyd. Det er vigtig viden for en instrumentmager som dig selv. Du kan hurtigt blive ekspert i bølger ved at tage online lektion i fysik eller du kan skrive en mail til din gamle fysiklærer og bede ham sende den del af pensum, der behandler lyd og bølger. Måske tror du, at et instrument udelukkende er form og design, men teorien bag instrumentet er uundværlig. Hvis ikke du foretager de rigtige beregninger, inden du begynder at skære og file, så får du et instrument, der ikke dur til at akkompagnere andet end musikhistoriens mest skamfulde ytrelser.